FORKLARING PÅ HVAD FRØHVILE, KULDEKIMER OG STRATIFICERING BETYDER
Share
Lær lidt om frøhvile, kuldekimer og stratificering – hvad betyder det?
Har du prøvet at så frø, som bare ikke vil spire, selvom du giver dem vand, jord og varme?
Det kan være fordi frøet er i frøhvile. I denne artikel forklarer jeg, hvad frøhvile er, hvad det vil sige at have kuldekimende frø, og hvordan stratificering kan hjælpe med at få disse frø i gang. Jeg guider dig også trin for trin i at stratificere frø.
Hvad er frøhvile?
Frøhvile er en naturlig “hviletilstand” hos nogle frø, hvor frøet ikke spirer, selv om det ellers får de ting, frø normalt behøver for at spire (fugt, ilt og passende temperatur). Det er frøets måde at beskytte sig selv på, så det ikke begynder at vokse på et forkert tidspunkt af året. Frø med frøhvile venter på de rette betingelser før de spirer – for eksempel at vinteren skal være overstået. Dette sikrer, at en ny lille plante først kommer frem, når chancen for at overleve er størst - typisk i foråret, når det bliver varmere og lysere.
Ikke alle frø har frøhvile. Mange almindelige sommerblomster og grøntsagsfrø vil spire så snart de får vand og varme nok. Men en del stauder og vilde planter har udviklet frøhvile, så deres frø ligger i dvale indtil visse forhold har været opfyldt.
Kuldekimer – frø der kræver kulde for at spire
Kuldekimer er planter med frø, som skal have en kuldeperiode før de kan spire. Det vil sige, at frøene gennem vinterens kulde “vækker” deres kim inde i frøet. I naturen falder sådanne frø til jorden i løbet af sommeren eller efteråret og bliver liggende gennem efterår og vinter. Først efter at have oplevet kulde og fugt, og ofte skift mellem kulde og varme, vil frøet spire, typisk når foråret og varmen kommer. På den måde undgår planten, at frøet spirer for tidligt i efteråret og risikerer at den spæde kimplante dør af vinterfrost.
Hvis du køber eller samler frø fra kuldekimende planter, vil du opdage, at de ikke spirer, medmindre de får den nødvendige kuldeperiode. Det kan man opnå ved efterårssåning (så frøene udendørs i efteråret, så de naturligt får vinterkulde og fugt), eller man kan hjælpe processen kunstigt ved stratificering.
Stratificering – at bryde frøhvilen med kulde
Stratificering er et fagudtryk for den proces, hvor man bryder frøhvilen hos frø – ofte ved at efterligne vinterens kulde. Ordet dækker kort sagt over at give frø bestemte forhold som typisk kulde og fugt i en periode, så frøet tror, det har været “igennem vinteren”. Når denne behandling er overstået, er frøet klar til at spire, så snart det kommer i varme og lys igen.
For kuldekimer betyder stratificering som regel, at man udsætter frøene for køleskabskulde i en periode. Det er lidt som at snyde frøet til at tro, at vinteren har været der. Stratificering kan udføres på flere måder, men grundprincippet er det samme, nemlig at man efterligner naturens egne betingelser, så frøets indbyggede hviletilstand ophæves. For nogle arter er det nok blot at ligge dem ind i køleskabet i frøposen, men for de fleste skal der fugt til også.
Sådan stratificerer du frø (trin for trin guide)
Hvis du har frø, der kræver kulde (men du ikke ønsker at så dem ud i efteråret), kan du stratificere dem derhjemme. Her er en enkel metode trin for trin:
- Forbered frøene: Start med at blande dine frø med et fugtigt materiale. Det kan være lidt fugtig såjord (jeg sår mine frø direkte i såbakker med såjord), sand eller blot en fugtig køkkenrulle. Materialet skal være fugtigt, men ikke drivvådt.
- Pak frøene ind: Læg frøene sammen med det fugtige materiale i en lille plasticpose eller en lukket beholder. Luk posen/beholderen tæt, så fugten bevares, og sæt en etiket på med frøets navn og dato.
- Køleperiode: Placer posen med frøene i køleskabet. Ideelt er en temperatur på omkring 2-5 °C. Lad frøene ligge i køleskabet i den anbefalede periode – ofte omkring 4 uger for mange blomsterfrø (nogle arter kan kræve kortere eller længere). I køleperioden “oplever” frøet en kunstig vinter.
- Hold øje undervejs: Kig til frøene cirka én gang om ugen. Sørg for, at det fugtige materiale stadig er fugtigt og check også, at der ikke udvikler sig mug.
- Efter kuldeperioden: Når frøene har fået kulde i 4 uger, tager jeg såbakken ud af køleskabet. Har du haft frøene på fugtig køkkenrulle, kan du så frøene i potter eller såbakker med alm. fugtig såjord. Stil potterne et lunt og lyst sted (stuetemperatur). Fordi frøhvilen nu er brudt, vil frøene typisk begynde at spire efter kort tid, så længe de øvrige betingelser (vand, lys) er opfyldt. Hvis det alligevel ikke sker, så sæt dem tilbage i køleskabet 2-3 uger. Når det er sagt vil disse typer af frø spire meget uens.
Denne kunstige “vinter” gennem køleskabet gør det altså muligt at få kuldekimende frø til at spire, selvom du sår dem på et tidspunkt af året, hvor det naturligt ellers ikke ville lykkes.
Eksempler på blomster der kræver kuldebehandling
Mange flerårige stauder er kuldekimere og kan have gavn af stratificering. På frøposen vil det stå, om frøene kræver kulde for at spire. Her er nogle konkrete eksempler på blomster, hvis frø typisk kræver en kuldeperiode for at spire:
- Mandstro har brug for vinterkulde før spiring.
- Akeleje har ofte brug for vinterkulde før spiring.
- Kæmpeverbena spirer mere villigt efter kuldebehandling.
Frøhvile er altså frøets måde at vente på de rigtige forhold, kuldekimer er de frø som kræver en kuldeperiode, og stratificering er den metode vi som havefolk bruger til at give frøene den oplevelse af vinter, de behøver. Med den viden kan du lykkes med at så selv de planter, der ellers kan være lidt drilske at få i gang. God fornøjelse med såningen!
Kærlig hilsen💚
Birgitte
Artiklen er skrevet af Birgitte fra Frk. Grønt, hvor jeg deler viden om blomsterfrø, såning og dyrkning under danske forhold.