DYRK SOMMERBLOMSTER FRA FRØ - KOMPLET GUIDE TIL SÅNING OG PASNING

8. december 2025

At så blomsterfrø er begyndelsen på noget helt særligt.
Med lidt jord, lys og tålmodighed kan du skabe et blomsterhav, der fylder haven med farver, liv og duft hele sommeren.

Denne guide samler alt, du behøver at vide for at komme godt i gang – fra planlægning og valg af jord til forspiring, udplantning, direkte såning og pasning gennem sæsonen.

Og denne guide er til dig, der vil dyrke sommerblomster fra frø – uanset om du er nybegynder eller har mange års erfaring.

VIGTIG - alt du læser her er vejledninger. For her finder du ikke en fast opskrift, men inspiration og viden, så du kan finde din egen måde at dyrke sommerblomster på – uanset om du sår for første gang eller har gjort det i mange år.

Du kan følge guiden trin for trin eller springe direkte til det afsnit, der passer til dig og din have lige nu.
Uanset hvor du starter, handler det om glæden ved processen – at mærke jorden, se de første spirer bryde frem og senere stå omgivet af blomster, du selv har dyrket fra frø.

Det kræver hverken avanceret udstyr eller stor erfaring – blot lysten til at prøve, nysgerrighed og en smule tålmodighed. Resten klarer naturen.

Planlægning og forberedelse

At dyrke blomster fra frø begynder længe før, du kommer frøene i jorden.
For mange starter det allerede i de kolde måneder, hvor forventningens glæde spirer frem – når man planlægger, drømmer og forestiller sig farverne, der snart skal folde sig ud.
Men det kan også være en spontan beslutning, hvor du på en lun forårsdag får lyst til at så et bed.
Begge dele er lige gode måder at starte på – det vigtigste er lysten.

Planlægning handler derfor ikke om regler, men om at skabe de bedste rammer for, at frøene får en god start, og du får mest ud af din haveglæde.

Vil du hurtigt finde en bestemt farve eller egenskab, kan du Se alle blomsterfrø (brug filtre)

Tænk over, hvad du gerne vil skabe

Overvej, hvad du ønsker, at haven skal give dig.
Vil du have et blomsterhav til buketter, et naturligt bed til insekter eller et område med skiftende farver gennem sæsonen? Måske lidt af det hele.

Det kan være en fordel at vælge sorter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så haven bliver ved med at være levende fra forsommer til efterår.
Nogle blomster, som blomsterkørvel, havekarse og kanariegræs, blomstrer tidligt og kan sås flere gange med nogle ugers mellemrum for at forlænge blomstringen. Det vil jeg anbefale.

Lav eventuelt en enkel skitse over dine bede eller krukker – ikke for at fastlægge alt, men for at få et overblik over højder, farver og rytme i beplantningen.

Hvis du er nybegynder, kan det være en fordel at starte med nemme sorter – her har jeg samlet de blomsterfrø, der er lette at lykkes med - Nemme sommerblomster fra frø (til begyndere)

Og jeg vil også gerne anbefale, at så blomsterfrø med spiselige blomster - jeg har lavet en artikel om blomster der kan spises - her kan du blive mere inspireret Spiselige blomster – inspiration og guide

Glæd dig til det, der venter

Planlægning handler ikke kun om praktiske ting – den handler også om glæden ved at komme i gang.
Når du står med jorden mellem hænderne og frøene klar, begynder noget nyt.
Forventningen om, hvad der skal spire frem, er en af de største glæder ved haveåret – det er her, både håbet og blomstringen starter.

Vil du gerne blive inspireret til mere blomsterglæde og dyrkning? Tilmeld dig nyhedsbrevet nederst på siden

Placering og lys

De fleste sommerblomster trives bedst i sol og varme. Et sted med mindst seks timers sol om dagen giver det bedste resultat.
Har du bede, hvor solen kun rammer en del af dagen, så vælg sorter, der tåler let skygge, som fx lupin, løvemund eller frøkenhat.

Vind er også værd at tage i betragtning. Kraftig blæst kan knække høje blomster, så et læfyldt sted eller støttepinde kan være en god hjælp. Min store skærehave er placeret på en åben mark, og jeg bruger jeg net til at støtte blomsterne.

Jord og jordtype

Når planterne senere skal ud på friland, er det en fordel at vide, hvilken type jord du har – så kan du forbedre den på den rigtige måde.

Lerjord

Er tung, klæbrig og langsom til at varme op om foråret, men den holder godt på både fugt og næring.
Du kan løsne strukturen ved at tilføre lidt grus, sand eller kompost – det gør jorden mere smuldrende og lettere at arbejde med.

Sandjord (Mager havejord)

Er lys og tør, varmer hurtigt op og er nem at bearbejde, men den mister let fugt og næring.
Tilfør organisk materiale som blade eller kompost, som binder fugten og øger jordens indhold af organisk stof.

Muldjord (Næringsrig havejord)

Er mørk og let at arbejde med, med en naturlig balance mellem vand og næring.
Her handler det mest om at vedligeholde kvaliteten med et tyndt lag organisk materiale en gang om året.

Jordforberedelse

Når jorden er til at arbejde med efter vinteren, skal den gøres klar til såning eller udplantning.
Fjern visne plantedele og flerårigt ukrudt, men undgå at bearbejde jorden for dybt.
Det øverste lag kan løsnes let med en greb eller rive, men pas på ikke at forstyrre jordens naturlige struktur og mikroliv – netop det, der holder jorden sund og levende.

Hvis jorden er tung og leret, kan du forbedre den med lidt sand, grus eller kompost for at gøre den mere luftig.
Er den meget sandet, har den gavn af organisk materiale, som hjælper med at holde bedre på fugten.

Kompost bør du helst tilføre i efteråret, så næringsstofferne langsomt kan omsættes og blive tilgængelige i foråret. Frisk kompost kan være for kraftig for nye spirer.
I foråret er gartnermuld et godt valg – det er næringsrigt, men mildere, og giver jorden en god struktur til såning og udplantning. Skal du have større mængder jord, så prøv at kontakte en lokal vognmand og få en pris.

Jord og jordforhold

En god jord er grundlaget for al sund vækst.
Når du forstår din jord og passer på dens struktur, får planterne de bedste betingelser – uden at du behøver gøre unødigt meget.
Jordens evne til at holde på fugt og næring, samtidig med at den lader rødderne ånde, er afgørende for, hvordan blomsterne udvikler sig.

En jord behøver ikke være perfekt for at være god – den skal blot være levende, porøs og i balance.

Såjord – den bedste start for frøene

Frø har ikke brug for meget næring i begyndelsen, men de kræver en let og luftig jord, hvor spirerne kan trække vejret og finde fodfæste.
Almindelig havejord er ofte for tung og næringsrig, og det kan hæmme spiringen.

Brug derfor en god, færdig såjord, som har en fin struktur og en neutral pH-værdi.
Såjord skal kunne holde på fugten uden at blive våd og føles løs og smuldrende mellem fingrene. Du kan tilføre perlite for at skabe jord der er mere porøs.
Når du fylder potter eller bakker, skal jorden trykkes let til og fugtes let før såning.

Kompost, gartnermuld og jordforbedring

Kompost er en af havens største ressourcer.
Læg kompost ud i efteråret, så næringsstofferne langsomt kan blive tilgængelige i jorden hen over vinteren.
Frisk kompost er for kraftig for små spirer og bør ikke bruges i foråret.

Om foråret kan du i stedet tilføre gartnermuld, som er en mild blanding af muld og kompost.
Den forbedrer jordens struktur og næringsindhold uden at give for kraftig vækst, og den er velegnet både i bede og krukker.
Et tyndt lag oven på jorden hjælper desuden med at holde på fugten og giver et pænt udtryk.

Hvis du ønsker at beskytte jorden mod udtørring, kan du bruge bladaffald, hakkede planterester eller græsafklip som et tyndt jorddække.
Det holder ukrudtet nede, bevarer fugtigheden og giver langsomt næring, efterhånden som materialet nedbrydes.

Et levende mikroliv

En sund jord er fuld af liv – regnorme, svampe og bakterier, som arbejder for dig.
De nedbryder organisk materiale, frigiver næringsstoffer og skaber små luftlommer, som planterne nyder godt af.
Når du undgår at grave for dybt eller vende jorden for meget, bevarer du det liv, der gør jorden naturligt frugtbar.

Du kan støtte jordlivet ved at tilføre organisk materiale, undgå kemiske midler og lade små områder af haven være urørte.
Den bedste jord er den, hvor du kan se, dufte og mærke, at der er liv – også selvom den ikke ser perfekt ud.

Forspiring

Forspiring er en spændende process.
Det er her, du ser livet begynde – når frøene vågner, og små grønne spirer bryder frem.
Formålet med forspiring er at give planterne et forspring og en mere kontrolleret start, inden de skal ud i haven.
Det kan gøre en stor forskel, især for sorter, der har en lang udviklingstid, eller som kræver varme for at spire.

Generelt er spireprocenten bedst når du forspirer.

Forspiring kan gøres på mange måder, og der findes ikke én rigtig metode.
Det vigtigste er, at du finder den, der passer til dine muligheder, din tid og de frø, du dyrker.

Fordele ved forspiring

Du får tidligere blomstring.
Du har bedre kontrol over fugt, lys og temperatur.
Du undgår, at små spirer bliver spist af snegle eller skyllet væk af regn.
Du kan udnytte haven bedre, fordi planterne er klar til udplantning, når vejret tillader det.
Spirringsprocenten er bedst

Hvornår skal man begynde?

De fleste sommerblomster kan forspires fra marts til april, men tidspunktet afhænger af sorten og temperaturen, hvor de skal stå.
Så hellere lidt senere end for tidligt, og kraftige, kompakte planter klarer sig bedre end lange, spinkle spirer.

Sådan kan du forspire

Brug små potter, celler, bøtter eller såbakker og brug såjord, der er let og porøs.
Frøene skal have fugt, men ikke stå i vand – jorden skal være fugtig, men ikke våd.
Dæk eventuelt overfladen med et tyndt lag vermiculite, som hjælper med at holde fugten jævn.

Stil bakkerne lyst og lunt, gerne et sted med stabil temperatur omkring 18–22 grader.
De præcise forhold for de enkelte blomster står beskrevet under hver blomst på her på hjemmesiden.
Når spirerne kommer frem, har de brug for meget lys – og køligere temperaturer.
Hvis der er for varmt, bliver de lange og ranglede.

Vand gerne nedefra ved at stille potterne eller såbakkerne i et lavt fad med vand i nogle minutter, så jorden kan suge vandet op gennem hullerne i bunden.
Det mindsker risikoen for, at frøene skylles op eller rådner.
Når overfladen igen virker fugtig, hældes overskydende vand væk.

For at bevare fugtigheden i spiringsfasen kan du lægge låg på spirebakken eller dække med klar plast, indtil frøene spirer.
Det skaber en drivhuseffekt, som holder på varme og fugt.
Når spirerne viser sig, fjernes låget gradvist for at undgå svamp og fugtskader – først kortvarigt i løbet af dagen, og efter nogle dage helt.

Når spirerne har dannet deres første rigtige blade, er det tid til at prikle dem over i egne potter, hvis du har sået i bakker.
Herefter kan de vokse sig stærkere, indtil vejret er klar til, at du kan plante ud.

Hvad kan du bruge til forspiring

Der findes mange muligheder for beholdere til forspiring – du kan bruge det, du allerede har, eller købe systemer, der er lavet til formålet.

Såbakker med celler er praktiske, hvis du vil så mange forskellige sorter. Hvert frø får sit eget rum, og det gør priklingen langt lettere.
Små potter af plast, fiber eller papir fungerer også fint. Fiberpotter kan plantes direkte ud, og plastpotter kan genbruges år efter år. Jeg er ikke stor fan at de små så/spagnum briketter da jeg oplever at forspiringen ofte går i stå.
Spirebakker med låg (minidrivhuse) holder på fugt og varme og giver en stabil spiretemperatur.
Hvis du ikke har udstyr, kan du også bruge genbrugsemballage som æggebakker, tomme yoghurtbægre eller små kasser – bare sørg for drænhuller i bunden.

Til større mængder frø kan du bruge mistbænke, udestue eller drivhus. De giver lys og naturlig temperatur, men uden den kraftige varme, der kan opstå indendørs.

Sådan forspirer jeg selv

Hvert år forspirer jeg mange forskellige blomsterfrø, men pladsen indendørs rækker ikke langt.
Drivhuset måtte lade livet, da vi byggede vores havehus, så i stedet har min mand lavet fire store mistbænke, som jeg forspirer i.

Sidst i marts sætter jeg et par dage at komme godt i gang.

Jeg blander såjord med cirka en tredjedel perlite i en stor murbalje – det giver en luftig jord, som holder fugten godt.
Jeg tilfører vand, til jorden er fugtig nok til, at man lige kan vride et par dråber ud af den.

Såbakkerne rengøres grundigt, og jeg bruger helst bakker med celler, så frøene kan sås enkeltvis – det gør priklingen langt lettere senere.
Mht. sådybde, så følger jeg såvejledningen på poserne, og jeg drysser et tyndt lag vermiculite ovenpå jorden.

Når alle bakkerne er klar, sætter jeg dem på flade bakker eller låg og stiller dem i mine mistbænke.
Mistbænkene har låg, der er beklædt med klar plast, så frøene får fuldt lys og solvarme i løbet af dagen. Dvs. at hver bakke ikke har særskilt afdækning med plast.
Selvom der har været let frost, har de haft det lunt nok, og ved meldinger om hård frost dækker jeg bakkerne med fiberdug.

Det er en kold start, men den virker. Spiringen går stille og roligt, og planterne bliver kompakte og sunde.

Hvis der er frø, som ikke rigtig vil i gang, får de lov at komme ind i varmen – ja, vindueskarmene ender alligevel ofte med at blive fyldt.
Når planterne er spiret frem og har fået lidt størrelse indenfor, kommer de tilbage i mistbænkene.

Og når de små planter er omkring 4–6 cm høje, løfter jeg bakkerne ud af mistbænkene. Med en pind nedenfra skubber jeg forsigtigt planten med jord op af så-cellen og planter dem i god havejord direkte i mistbænkene. Det gør ikke noget at såjorden drysser af – jeg planter de spæde spirer forsigtigt ned i jorden og de spirer fint videre.
Nede i mistbænkene vokser planterne sig stærkere indtil jeg senere planter dem ud i skærehaven, krukker og bede ca. midt i maj.

Vi har alle forskellige forhold, og der findes mange måder at lykkes på.
Det vigtigste er, at du finder den metode, der passer bedst til dig og din have.

Prikling og ompotning

Når frøene er spiret frem, og planterne har fået deres første rigtige blade, er det tid til at give dem mere plads.
Processen kaldes prikling – og den er kun nødvendig, hvis du har sået mange frø sammen i en fælles bakke.
Har du sået enkeltvis i celler eller små potter, kan planterne i stedet blive stående, indtil de skal plantes ud. Du vurderer om du så her skal tilføre en meget let gødning en gang om ugen.

Prikling kan virke som et stort arbejde, men det er også en af de mest tilfredsstillende faser.
Det er her, du for første gang får lov at arbejde med planterne i hænderne – se, hvor fine de er, og give dem den plads, de skal bruge for at vokse.

Hvornår skal man prikle?

Det rette tidspunkt er, når spirerne har fået deres første rigtige blade – altså de blade, der kommer efter kimbladene.
Kimbladene er de første to, som ofte er runde eller ovale og ser ens ud på mange planter.
De næste blade ligner plantens egentlige blade, og det er tegn på, at de er klar til at flytte.

Venter du for længe, risikerer du, at rødderne filtrer sig sammen, og at planterne bliver ranglede på grund af pladsmangel.

Sådan prikler du

Forbered små potter eller bakker med en luftig og mild pottejord.
Undgå jord, der er kraftigt gødet – for meget næring kan svide de små rødder.
En almindelig blomsterjord iblandet lidt sand, perlite eller såjord er ideel, da den giver en god balance mellem fugt, luft og næring.

Jorden skal være fugtig, men ikke våd.
Vand gerne jorden let, før du begynder, så den er til at arbejde med.

Løft spirerne forsigtigt op én ad gangen ved at løsne jorden omkring dem med en pind, ske eller priklepind.
Tag altid fat i bladene, aldrig i stænglen – den er skrøbelig og kan let beskadiges.

Lav et lille hul i den nye potte, og sæt spiren ned, så den står stabilt.
Du kan sætte den lidt dybere end før – især hvis den er blevet lidt lang, da det fremmer rodvækst og stabilitet.
Tryk jorden let omkring planten, og vand forsigtigt nedefra ved at stille potterne i et fad med lidt vand, indtil overfladen virker fugtig.

Ompotning og vækst

Efter priklingen skal planterne have et par dage i ro.
De vil ofte hænge lidt med bladene den første dag, men retter sig hurtigt, når rødderne får fat.

Stil dem lyst, men ikke i direkte, stærk sol de første dage.
Når de begynder at vokse, skal de stå køligt og lyst – gerne omkring 12–16 grader – så de udvikler korte, stærke stængler.

Efterhånden som planterne vokser, og potten fyldes af rødder, kan de omplantes i større potter.
Det giver plads til ny rodvækst og sikrer, at planterne ikke går i stå.
Ved ompotning kan du bruge almindelig blomsterjord med lidt næring, så planterne får tilført energi til næste vækstfase.

Et godt tip til prikling

Når du prikler mange planter på én gang, kan du med fordel vande såbakken grundigt et par timer før arbejdet.
Det gør jorden blødere, så rødderne løsner sig let uden at blive revet over.

Brug små etiketter eller pinde i potterne, så du kan holde styr på, hvad der er hvad.

Efter priklingen skal planterne blot passes med lys, luft og vand – ikke for meget og ikke for lidt.
De skal udvikle et stærkt rodnet, så de senere kan klare flytningen ud i haven.
Når de er blevet kompakte, grønne og godt forgrenede, er det tid til næste skridt: afhærdning og udplantning.

Afhærdning af små planterne

Når planterne har vokset sig til, og vejret bliver mildere, er det tid til at vænne dem til udelivet.
Afhærdning er overgangen fra læ og stabile forhold til sol, vind og naturlige temperaturer.

Planter, der har stået inde, skal langsomt tilpasse sig de nye forhold, så de ikke får et chok.
Det gør dem stærkere, mere robuste og klar til livet i haven.

Hvorfor afhærdning er vigtig

Indendørs planter har vokset sig bløde og sårbare, fordi de ikke har været udsat for kulde, vind eller solens styrke.
Hvis de flyttes direkte ud, risikerer du, at bladene svider, og væksten går i stå.

Ved gradvist at vænne dem til udelivet får de tykkere cellevægge, stærkere stængler og en bedre evne til at modstå udsving i temperatur og lys.

Sådan afhærder du trin for trin

Begynd, når vejret er stabilt, og dagtemperaturen ligger over omkring 8 grader.
Undgå at starte afhærdning, hvis der er risiko for frost.

Start forsigtigt. Stil planterne ud nogle timer midt på dagen et lunt sted i læ og uden direkte sol.
Forlæng gradvist tiden. Efter nogle dage kan de tåle mere lys og luft.
Mere sol og let vind. Lad dem stå i halv sol, så de vænner sig til udelivet.
Efter cirka en uge er de som regel klar til at blive ude det meste af dagen – og derefter hele døgnet, hvis nætterne er milde.

Hold øje med fugten undervejs. Små potter tørrer hurtigt ud, så jorden skal være jævnt fugtig – ikke våd.

Hvis du afhærder i mistbænk

Hvis planterne allerede står i en kold mistbænk, kan du lade dem blive, hvor de er.
Her sker afhærdningen ved at åbne låget i dagtimerne, så planterne får frisk luft og lys.
I starten kan du åbne en smule, senere helt. Luk igen om natten, indtil vejret bliver stabilt mildt.

Tegn på at planterne er klar til udplantning

Når de har vænnet sig til udelivet, vil du se, at:

bladene er mørkegrønne og faste,
stænglerne er korte og kraftige,
planterne hænger ikke, selv i sol eller vind.

Så er de klar til at plantes ud på deres voksested.

Afhærdning kræver lidt tålmodighed, men giver stærkere planter, der tåler mere og vokser bedre, når de først kommer i haven.

Udplantning

Når vejret bliver stabilt, og planterne har vænnet sig til udelivet, er det tid til at plante dem ud på deres endelige voksested.
Udplantningen markerer overgangen fra beskyttet opvækst til livet i haven.

Hvornår kan man plante ud?

Som tommelfingerregel plantes sommerblomster ud, når risikoen for nattefrost er ovre – typisk fra slutningen af maj og frem, afhængigt af vejret og hvor i landet du bor.
Hvis nætterne stadig er kølige, kan du vente en uges tid ekstra eller dække de nyplantede blomster med fiberdug de første nætter.

Planterne skal være kompakte, grønne og sunde med et godt rodnet. Hvis de er meget små eller svækkede, er det bedre at vente lidt.

Forberedelse af jorden

Jorden skal være løs, fugtig og fri for ukrudt.
Er jorden tung eller leret, kan du løsne den let med en greb – men uden at vende den helt rundt, så du bevarer jordens struktur og liv.
Du kan tilføje gartnermuld, som giver en god, porøs jord og tilfører næring over tid. Eller hønsegødningspiller der vendes ned i jorden og opløser sig stille og roligt og giver næring til rødderne. Undgå frisk kompost om foråret – den er for kraftig til nye, små rødder.

Vand jorden let inden såning, så den er fugtig i overfladen.

Sådan planter du ud

Grav et hul, der er lidt større end potten, og sæt planten ned i samme dybde, som den stod før.
Tryk jorden let omkring planten, så der ikke dannes luftlommer, og vand grundigt efter udplantning.

Hvis jorden er tør eller vejret varmt, kan du vande hullet let inden plantning og derefter igen ovenpå, når du er færdig.

Plant gerne ud på en overskyet dag eller sidst på eftermiddagen, når solen ikke står højt.
Det mindsker stress og giver planterne en rolig start i haven.

Når planterne lige er kommet ud

De første dage efter udplantning kan planterne hænge lidt med bladene, men de retter sig, når rødderne får fat.
Hold jorden jævnt fugtig, men undgå overvanding.
De små planter har brug for fugt for at etablere sig, men også luft omkring rødderne for at kunne vokse.

Hvis du ikke gav hønsegødningspiller fra starten, kan du efter 1–2 uger lægge nogle hønsegødningspiller omkring planterne og vande efter.
Det giver dem en god næring, som støtter væksten, når de er kommet godt i gang.

Efter udplantningen

Når planterne har stået ude i en uges tid og begynder at vokse, kan du nøjes med at passe dem med vand og lidt gødning i ny og næ. Hellere lidt og jævnligt end meget på én gang.

Når de først er kommet i gang, vil de til gengæld belønne dig med masser af blomster hele sommeren.

Direkte såning

Direkte såning er den mest enkle og naturlige måde at dyrke sommerblomster på.
Her spirer frøene direkte i den jord, de skal vokse i – uden potter, bakker eller forspiring.
Det kræver ingen udstyr og kun lidt plads, men til gengæld en smule tålmodighed og et godt øje på vejret.

Direkte såning passer godt til blomster, der spirer hurtigt og trives med at stå, hvor de bliver sået. Det giver også robuste planter, som fra begyndelsen tilpasser sig forholdene på voksestedet.

Fordele ved direkte såning

Det er nemt og kræver ingen plads indendørs
Planterne får naturlig rodvækst fra starten
Du undgår flytning og prikling
Det giver en naturlig, frodig stil i haven

Hvornår kan du så?

De fleste sommerblomster kan sås direkte, når jorden er lun og frostfri – typisk fra midt i maj og frem. For tidlig såning giver sjældent et bedre resultat, da kold jord hæmmer spiringen. Så der er ingen grund til at skynde dig.

Nogle hurtigblomstrende sorter som blomsterkørvel, kanariegræs og havekarse kan du så direkte med nogle ugers mellemrum, så du får blomstring over en længere periode.

Forbered jorden

Vand jorden let inden såning, så den er fugtig i overfladen.

Sådan sår du

Lav små riller i jorden, eller spred frøene jævnt ud over området – alt efter hvor tæt du ønsker planterne.
De fleste blomsterfrø dækkes med et tyndt lag jord – omkring 2–3 gange frøets egen tykkelse.
Nogle sorter kræver dog lys for at spire og skal blot trykkes let fast mod jordoverfladen. Det står på frøposen.

Hold jorden jævnt fugtig under spiringen. Tørrer jorden ud, kan de små spirer hurtigt gå til, især på solrige dage.
Vand forsigtigt med en spreder eller fra en vandkande med fin bruse – en hård stråle kan skylle frøene væk.

Tålmodighed og spireprocent

Direkte såning er nemmere og mere naturlig, men spiringen kan variere fra år til år.
Det er helt almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere end ved forspiring.
Det skyldes forhold som jordtemperatur, fugtighed, eller smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet.

Du kan med fordel så lidt flere frø, end du egentlig behøver.
Når planterne er kommet godt i gang, kan du tynde let ud, så de får plads til at udvikle sig.

Er du i tvivl om du skal forspire eller så direkte, har jeg skrevet en guide til fordele og ulemper - Forspiring eller direkte såning - fordele og ulemper

Et par ekstra råd om såning

Så hellere lidt ad gangen end alt på én gang – så forlænger du blomstringen.
Hvis der kommer et kraftigt regnskyl kort efter såning, kan du lægge et stykke fiberdug over for at beskytte spirerne.

Der er også mange frø som kan sås om efteråret - fordelen er, at planterne om foråret udvikler sig tidligere. Læs min artikel om Efterårssåning af blomsterfrø - guide

Pasning og støtte

Når planterne er kommet godt i gang, handler resten af sæsonen om at hjælpe dem med at trives – hverken for meget eller for lidt.
De fleste sommerblomster er nøjsomme, men de sætter pris på lidt opmærksomhed i form af vanding, gødning og støtte, når de vokser til.

Ærteblomster kræver en del støtte men det er med til at skabe et andet element i haven - de er smukke og dufter så skønt - Ærteblomster - alle sorter

Vand og fugt

Planter, der lige er udplantet eller nyligt spiret frem, har brug for regelmæssig vanding, indtil de er godt etablerede.
Vand helst om morgenen eller tidligt på aftenen, så jorden kan nå at optage fugten, før solen står højt.

Hold jorden jævnt fugtig, men undgå overvanding.
Når planterne først har etableret sig, tåler de fleste sommerblomster en tør periode.

Gødning gennem sæsonen

De fleste sommerblomster trives bedst i almindelig havejord med en smule næring.
Efter 1–2 uger på voksestedet kan du lægge hønsegødningspiller omkring planterne og vande efter – det giver en blid, naturlig gødning, der frigives langsomt.

Nogle planter trives i mager jord, og de skal ikke tilføres ekstra næring. Her kan du se hvilke blomster der ikke kræver meget - Blomsterfrø der trives i mager jord

Har du mange planter i krukker, kan du supplere med lidt flydende gødning hver anden til tredje uge, da næringen her skylles hurtigere ud. Så planter i krukker skal have ekstra opmærksomhed. Et tyndt lag kompost eller gartnermuld ovenpå jorden kan hjælpe med at holde på fugten i varme perioder. Ærteblomst er også en plante som jeg giver ekstra meget gødning.
Men ellers skal du undgå at gøde for kraftigt – for meget næring giver mange blade, men færre blomster.

Fjern visne blomster

Når du løbende fjerner visne blomster, sætter planten nye – det forlænger blomstringen og holder bedet pænt.
Nogle arter, som frøkenhat, stolt kavaler og evighedsblomst, reagerer særligt positivt på at blive plukket – jo mere du høster, desto flere blomster kommer der. Det er ikke alle blomster du kan gøre det ved – nogle blomster er cut and done fx som levkøj. Altså planter der ikke laver nye skud når blomsten er klippet af.

Støtte og opbinding

Når sommerblomsterne vokser til, kan flere af dem få brug for lidt støtte.
Vinden, regn eller store blomsterhoveder kan nemlig få høje stængler til at bøje eller knække, især efter kraftig regn.
Høje sorter som ridderspore, løvemund, stolt kavaler og ærteblomst har tendens til at bøje sig under vægten af deres blomster og kan med fordel få støtte, mens de stadig er unge og fleksible. Riddersporer - alle sorter er smukke luftige see-through blomster.

Du kan bruge bambuspinde, plantenet eller lave stativer, alt efter hvad der passer til haven.
Et plantenet lagt vandret over bedet, inden planterne bliver høje, giver en diskret støtte, mens pinde eller ringe omkring enkelte planter er gode til de største sorter.
Til klatrende blomster som ærteblomst har jeg sat 3 lange bambuspinde sammen og godt fast i jorden. Så kører jeg jutesnor rundt om stille og roligt op at pindene, så planterne har noget at vokse op af.

Støtten skal sættes tidligt, før stænglerne bliver lange og skrøbelige, Det handler ikke om at binde planterne fast – blot at give dem et lille løft, så de står ranke og kan vise sig fra deres smukkeste side.

Skadedyr og små udfordringer

Små udfordringer vil altid dukke op – et blad med huller, et sneglebid eller en tør spids på en blomst. Det hører med til livet i haven.

Hos os gør vi ikke noget aktivt mod skadedyr – vi bruger hverken sprøjtemidler eller andet kemi.
Et levende havemiljø med mange blomster tiltrækker insekter og naturlige nyttedyr som mariehøns og svirrefluer. Her har jeg samlet alle de blomster som er særligt gode til insekterne - Insektvenlige blomsterfrø

Dræbersnegle håndterer jeg ved at gå runder i haven morgen og aften og fjerne dem manuelt.
Det er enkelt, og det virker.

Nyd processen

Jeg håber, at denne guide – eller dele af den – kan give dig lyst og mod til at komme i gang med at så dine egne blomster.
Måske har du fundet svar på noget, du har undret dig over, eller fået et lille skub til at prøve en ny måde at dyrke på.

Der er mange måder at lykkes med blomsterfrø på, og ingen af dem er helt forkerte.
Det vigtigste er, at du nyder processen – fra de første små spirer til den dag hvor din have står med farver og liv.

Hver sæson lærer os noget nyt, og netop det gør havearbejdet så meningsfuldt.
Selv en enkelt spire kan blive begyndelsen på en hel sommer fuld af glæde – det begynder nemlig med et frø.

Kærlig hilsen 💚
Birgitte

Vil du vide mere? Her er flere inspirerende artikler

Spiselige blomster - her er 5 smukke måder at bruge sommerblomster i maden

Nemme blomsterfrø - smukke blomster uden besvær

Her kan du læse mere om, hvordan du bedst opbevarer dine blomsterfrø.

Sommerblomster i krukker - sådan får du succes

Her får du tips og tricks til at dine blomster holder sig længe i vasen

Artiklen er skrevet af Birgitte fra Frk. Grønt, hvor jeg deler viden om blomsterfrø, såning og dyrkning under danske forhold.

Tilbage til blog