Gå til produktoplysninger
1 af 6

Løvemund ‘Snapstar Pink’

Løvemund ‘Snapstar Pink’

Normalpris 34,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Antirrhinum majus ‘Snapstar Pink’

Løvemund ’Snapstar Pink’ har smukke klare rosa blomster. I modsætning til de klassiske løvemund har Snapstar-serien en mere åben og bølget blomsterform, der giver et let og luftigt udtryk. Det gør sorten særlig fin til naturlige og romantiske buketter. Og farven er virkelig flot. Løvemund blomstrer længe i haven og i vasen.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

✅ På lager Levering 2–3 hverdage

Type: 1-årig sommerblomst (kan være kortlivet flerårig, men dyrkes oftest som 1-årig)

Farve: Rosa

Højde: 60–80 cm

Sådybde: 0 cm, lysspirende – frøene må ikke dækkes, men trykkes let fast på jordoverfladen

Spiretid: 10–20 dage

Forspiring: Februar–april og september-oktober

Direkte såning: Anbefales ikke da frøene er meget små og kan forsvinde

Planteafstand: 25–30 cm

Blomstringsperiode: Juli–oktober

Vaseliv: 7–10 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er mest friske. Høst, når den nederste tredjedel af blomsterne på aksen er sprunget ud, mens de øverste stadig er i knop. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, trives bedst i næringsrig, veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 25 stk.

Knib planterne, når de er 10–15 cm høje, for at fremme forgrening og flere blomster. Når du fjerner visne blomster vil det stimulere længere blomstring. Du skal være opmærksom på at løvemund har brug for støtte, især i åbne og blæsende haver.
Og lader du blomsterne sætte frø, kan de selvså sig i bedet året efter.
Løvemund er en kortlivet flerårig, men dyrkes i Danmark oftest som en 1-årig sommerblomst, fordi den sjældent overvintrer i vores klima.

Så i potter eller bakker i september–oktober. Stil udendørs i læ, så planterne får kulde i vinteren og etablerer et solidt rodnet. Løvemundplanter tåler ned til ca. -5 °C uden skade, men undgå hård frost ved at dække eller holde dem lige over frysepunktet. Til foråret plantes de ud – så vil de allerede have et forspring og blomstre meget tidligt.

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i februar–april. De er meget små og skal blot trykkes let mod jordoverfladen, da de kræver lys for at spire. Spiretid er normalt 10–20 dage. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Når planterne har dannet deres første rigtige blade, kan du prikle dem i egne potter. Dette giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen når du prikler men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Knibning af løvemund
Når planterne er 10–15 cm høje, kan du knibe topskuddet af. Det giver flere sideskud, en mere busket vækst og dermed flere blomsteraks.

Gødning
Løvemund har glæde af regelmæssig gødning gennem sæsonen, hvilket fremmer blomstringen.

Knibning af løvemund
Når planterne er 10–15 cm høje, kan du knibe topskuddet af. Det giver flere sideskud, en mere busket vækst og dermed flere blomsteraks.

Vanding
Hold jorden jævnt fugtig i hele vækstsæsonen, men sørg for, at den er veldrænet. Vand især i tørre perioder.

Se komplette oplysninger

Antirrhinum majus ‘Snapstar Pink’

Løvemund ’Snapstar Pink’ har smukke klare rosa blomster. I modsætning til de klassiske løvemund har Snapstar-serien en mere åben og bølget blomsterform, der giver et let og luftigt udtryk. Det gør sorten særlig fin til naturlige og romantiske buketter. Og farven er virkelig flot. Løvemund blomstrer længe i haven og i vasen.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.