Gå til produktoplysninger
1 af 8

Ærteblomst 'Ripple Mixed' - frø

Ærteblomst 'Ripple Mixed' - frø

Normalpris 32,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Udsolgt

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Lathyrus odoratus 'Ripple Mixed'

'Ripple Mixed' er en utrolig smuk blanding af ærteblomster med store, let bølgede blomster i skønne nuancer. Det helt særlige ved denne blanding er de fine striber, farvede årer og smukke kanter, der giver kronbladene et næsten specielt udtryk. Nogle blomster har kraftige farvetegninger, mens andre er mere sarte, og tilsammen skaber de et dejligt varieret og romantisk udtryk.

Jeg er helt vild med de fine mønstre på blomsterne, som gør 'Ripple Mixed' til noget særligt blandt ærteblomsterne. Og med de lange blomsterstilke og den vidunderlige, søde ærteblomstduft er den bare så skøn at plukke til sommerens buketter.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.

✅ På lager Levering 2–4 hverdage

Type: 1-årig klatrende sommerblomst frø

Farve: Blanding af rosa, rød, lilla, blå og hvid – ofte med striber

Højde: 150–200 cm

Sådybde: 1–2 cm

Spiretid: 14–21 dage

Forspiring: Februar–april og oktober-november

Direkte såning: April-Maj

Planteafstand: 10–15 cm

Blomstringsperiode: Juni–september, når bare du får klippet blomsterne løbende

Vaseliv: 4–6 dage. Pluk stængler når blomsterne netop er sprunget ud. Skift vand ofte for længere holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol og næringsrig, veldrænet jord, planterne kræver støtte.

Antal blomsterfrø i posen: 20 stk.

Ærteblomster er kendt for deres vidunderlige duft og lange blomstring – men kun når du plukker ofte. Du bliver virkeligt belønnet for at klippe og plukke løs, for så vil planten hele tiden danne nye knopper. Stopper du med at plukke, vil planten hurtigt begynde at sætte frøkapsler og blomstringen går i stå. Jeg har selv oplevet at kunne genstarte blomstringen efter en pause ved at klippe løs, og et par uger senere kom der masser af blomster igen. Så lad endelig ikke frøbælgene udvikle sig, hvis du ønsker en lang blomstringsperiode, da frøsætning får planten til at bruge kræfterne på modning frem for nye blomster.

Knib topskuddet, når planten har tre til fire bladpar, hvis du ønsker flere sideskud og blomsterstilke.

Ærteblomster er klatrende. De bliver omkring 150–200 cm høje og skal derfor have et højt espalier – jeg samler selv tre bambuspinde med snor – eller et net at klatre op ad.

Du kan også så ærteblomster fra oktober–november og lade de små planter overvintre, så de får et forspring til den kommende sæson. Efterårssåning er en dejlig mulighed, hvis du gerne vil i gang med næste års blomster allerede om efteråret.

Så frøene 1–2 cm dybt i dybe potter eller såbakker med god plads til rødderne. Lad frøene spire, og stil derefter planterne lyst, køligt og beskyttet gennem vinteren, eksempelvis i et uopvarmet drivhus eller en mistbænk. Ærteblomster tåler kølige temperaturer og let frost, men under længere perioder med hård frost skal de beskyttes ekstra. Et uopvarmet drivhus er ikke i sig selv en garanti mod frostskader, så hold øje med temperaturen, især når planterne står i potter.

Sørg for, at overskydende vand kan løbe fra potterne, og vand kun efter behov gennem vinteren. Jorden må ikke blive konstant våd, men skal heller ikke tørre helt ud. Når foråret kommer, og planterne er blevet robuste, kan de gradvist vænnes til forholdene udenfor og normalt plantes ud fra april, når jorden kan bearbejdes, og der ikke er udsigt til længere perioder med hård frost.

Efterårssåede ærteblomster kan nå at udvikle et godt rodnet og give tidligere blomstring end planter, der først sås om foråret. Det kræver dog, at de kommer godt gennem vinteren, så under danske forhold er efterårssåning især en god mulighed, hvis du har et køligt og beskyttet sted til planterne.

Dyrkningsvejledning for Ærteblomst

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i februar–april. Frø kan ligge i vand over natten før såning for bedre spiring (ikke nødvendigt). Sås i små potter eller bakker med såjord og dækkes 1-2 cm. Jeg har gerne fem til seks frø i en større potte og undgår derved at prikle om.
Frøene spirer bedst ved kølige til moderate temperaturer, ca. 13-18 °C. Hvis du to til tre uger. Når spirerne er kommet op ad jorden, er det vigtigt, at de får meget lys, så de ikke bliver ranglede. Generelt giver forspiring en tidligere blomstring og dermed et forspring i forhold til direkte såning, og forspiring er en fordel for de blomsterfrø som har en lang udviklingstid og de blomsterfrø der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem og når de små planter vokser sig større. Jeg elsker selv at sanse på denne måde.

Prikling og ompotning
Hvis du har bredsået frøene i en bakke, prikles de små planter forsigtigt over i hver sin lille potte eller celle, når de har fået deres første rigtige blade og er store nok til at håndtere. Undgå at tage fat i stænglen men kun på selve bladet.
Har du sået frøene enkeltvis eller med få frø i små potter eller celler, er prikling ikke altid nødvendig. Lad i stedet planterne vokse videre og pot dem først om, hvis rødderne har brug for mere plads eller hvis deres udvikling er gået i stå, så kan de have brug for jord med mere næring i.

Udplantning
Ærteblomster tåler kølige forhold bedre end mange andre etårige sommerblomster. Afhærd planterne gradvist, og plant dem normalt ud fra april eller i løbet af maj, når jorden kan bearbejdes, og der ikke forventes længere perioder med hård frost. Små, afhærdede planter kan klare let frost, men bør beskyttes mod kraftig frost.
Sørg for en afstand på 10–15 cm mellem planterne, og giv dem støtte til at klatre, så de får både lys og luft.

Direkte såning
Ærteblomster kan sagtens sås direkte på voksestedet i april og i løbet af maj måned, når jorden kan bearbejdes. De trives godt under kølige forårsforhold, så du behøver ikke vente, til jorden er blevet rigtig varm. Tidlig såning giver planterne god tid til at udvikle sig, inden sommerens varme sætter ind.

Så frøene 1–2 cm dybt, og hold jorden jævnt fugtig under spiringen. Når planterne er kommet frem, skal du sørge for, at de har noget at klatre op ad fra begyndelsen.

Direkte såning er en nem metode, hvor planterne får lov til at udvikle deres rodnet på det blivende voksested uden at blive flyttet. Forspirede planter kommer dog normalt tidligere i blomst, så hvis du gerne vil kunne plukke ærteblomster så tidligt som muligt, vil jeg anbefale forspiring.

Efterårssåning
Du kan også så ærteblomster i oktober–november og lade de små planter overvintre, så de får et forspring til den kommende sæson. Efterårssåning er en dejlig mulighed, hvis du gerne vil i gang med næste års blomster allerede om efteråret.

Så frøene 1–2 cm dybt i dybe potter eller såbakker med god plads til rødderne. Lad frøene spire, og stil derefter planterne lyst, køligt og beskyttet gennem vinteren, eksempelvis i et uopvarmet drivhus eller en mistbænk. Ærteblomster tåler kølige temperaturer og let frost, men under længere perioder med hård frost skal de beskyttes ekstra. Et uopvarmet drivhus er ikke i sig selv en garanti mod frostskader, så hold øje med temperaturen, især når planterne står i potter.

Sørg for, at overskydende vand kan løbe fra potterne, og vand kun efter behov gennem vinteren. Jorden må ikke blive konstant våd, men skal heller ikke tørre helt ud. Når foråret kommer, og planterne er blevet robuste, kan de gradvist vænnes til forholdene udenfor og normalt plantes ud fra april, når jorden kan bearbejdes, og der ikke er udsigt til længere perioder med hård frost.

Efterårssåede ærteblomster kan nå at udvikle et godt rodnet og give tidligere blomstring end planter, der først sås om foråret. Det kræver dog, at de kommer godt gennem vinteren, så under danske forhold er efterårssåning især en god mulighed, hvis du har et køligt og beskyttet sted til planterne.

Støtte
Det er vigtigt at støtte ærteblomsterne med espalier, pinde, net eller andet, da stænglerne bliver lange og slyngende. Sæt støtte op senest ved udplantningen, så planterne har noget at gribe fat i fra begyndelsen. Brug eksempelvis et fintmasket net, et espalier eller tre bambuspinde samlet i toppen og viklet med snor fra top til bund. Støtten bør være omkring 180–200 cm høj og stå solidt, da fuldt udvoksede planter bliver tunge og kan påvirkes af vind.

Knibning
Når planterne er ca. 8–10 cm høje eller har 3-4 sæt blade, kan du knibe det øverste topskud af. Det giver flere sideskud og en mere busket vækst med flere blomsterstilke. Knibning er ikke nødvendig, men er en fordel, hvis du ønsker mere forgrenede planter.

Gødning
Ærteblomster har brug for regelmæssig gødning gennem hele sæsonen, og kvitterer med flottere blomstring.

Vanding
Hold jorden jævnt fugtig i hele sæsonen.

Se komplette oplysninger

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster