Gå til produktoplysninger
1 af 5

Anisisop 'Heather Queen'

Anisisop 'Heather Queen'

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Agastache cana ‘Heather Queen’

‘Heather Queen’ er en smuk staude, der udvikler lange blomsteraks i lyserøde til purpur nuancer. Den har aromatiske blade med en behagelig anisduft og tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter. Den blomstrer længe i både skærehaven og bedet. De stærke aks gør den oplagt som snitblomst.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

✅ På lager Levering 2–3 hverdage

Type: Staude frø

Farve: Lyserød/purpur

Højde: 70-90 cm

Sådybde: 0 mm Lysspirende, så frøene ovenpå jorden og tryk let

Spiretid: 14–21 dage

Forspiring: Marts–april

Direkte såning: Anbefales ikke

Planteafstand: 30–40 cm

Blomstringsperiode: Juli–september (vil sikkert blomstrer samme år som du har sået, og så have fuld blomstring året efter)

Vaseliv: 5–7 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er friske og faste. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, veldrænet jord

Spiselig: Ja

Antal blomsterfrø i posen: 30 stk.

Anisisop ‘Heather Queen’ giver et markant farveindslag i haven og passer smukt i buketter med de smukke lyserøde blomster. Bladene kan bruges som krydderurt, og planten er meget insektvenlig. Den egner sig også til tørring, hvor blomsteraksene kan bevares i dekorationer. Sørg for at give planterne en solrig placering med veldrænet jord, så de trives år efter år. Den selvsår sig ofte. Nipper du topskuddet af, fremmer det forgrening og giver en mere busket plante med flere blomsteraks.

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts–april. Sås i små potter eller bakker med såjord. Frøene er lysspirende og skal ikke dækkes med jord, men frøene trykkes let og holdes fugtig. Du kan evt. drysse med et tyndt lag vermiculit for at holde bedre på fugten. Spiringen tager ofte 2–3 uger. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Når de små planter har udviklet deres første rigtige blade, prikles de ud i individuelle potter. Det giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er ovre, typisk i maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Jeg anbefaler ikke, at du sår anisisop direkte, da spiringsprocenten er meget lav ved direkte såning.

Knibning
Knibning anbefales, når planterne er 10–15 cm høje. Det fremmer sideskud og giver en mere kompakt vækst med mange blomsteraks. Vil du dyrke den primært som krydderurt, kan du også løbende knibe topskuddene, da det stimulerer bladproduktion og forlænger vækstsæsonen.

Gødning
Anisisop trives i næringsrig jord, men giv kun moderat gødning. For meget gødning kan give kraftig bladvækst på bekostning af blomstringen.

Vanding
Planten tåler tørke bedre end mange andre stauder, men jævnlig vanding i længere tørkeperioder sikrer et mere stabilt blomsterflor.

Se komplette oplysninger

Agastache cana ‘Heather Queen’

‘Heather Queen’ er en smuk staude, der udvikler lange blomsteraks i lyserøde til purpur nuancer. Den har aromatiske blade med en behagelig anisduft og tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter. Den blomstrer længe i både skærehaven og bedet. De stærke aks gør den oplagt som snitblomst.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.