Gå til produktoplysninger
1 af 1

Blåhat 'Watercolours'

Blåhat 'Watercolours'

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Knautia macedonica 'Watercolours'

Blåhat 'Watercolours' er en staude, der giver et væld af blomster i bløde nuancer af rød, rosa, lilla og blå. Planterne bliver omkring 60–80 cm høje og egner sig godt både i skærehaven og som snitblomst. Den er nem at dyrke, insektvenlig og blomstrer længe, hvilket gør den til en god stabil plante i både bede og buketter.

(Billedet er lånt da mine egne planter først blomstrer i 2026, altså året efter de er sået)

✅ På lager Levering 2–4 hverdage

Type: Staude frø

Farve: Blandet nuancer af rød, rosa, lilla og blå

Højde: 60–80 cm

Sådybde: 0,2 cm (skal blot dækkes let)

Spiretid: 14–21 dage

Forspiring: Marts–april og september–oktober

Direkte såning: Maj

Planteafstand: 30–35 cm

Blomstringsperiode: Juni–september, blomstrer ofte året efter forårssåning

Vaseliv: 6–8 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er friske. Høst, når blomsterne netop er sprunget ud, og skift vand ofte for at forlænge holdbarheden.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, veldrænet jord, tåler tørke.

Antal blomsterfrø i posen: 30 stk.

Blåhat er en cut and come again blomst, hvilket betyder, at du får flere blomster, jo mere du plukker. Hver plante sætter mange blomster gennem sæsonen, hvilket gør den meget velegnet som snitblomst og i buketter. Den tiltrækker sommerfugle og bier og er dermed en af de bedste planter til insektvenlige haver. Blåhat kan også tørres til vinterbuketter. Hvis du vil have buskede planter med flere stilke, kan du knibe toppen af de unge planter.

Blåhat kan efterårssås direkte på voksestedet i september–oktober. Frøene spirer naturligt frem det efterfølgende forår, når forholdene er rigtige. Efterårssåning giver robuste planter og ofte en tidligere blomstring. Sørg for at vælge et sted med veldrænet jord, så frøene ikke rådner i vinterens fugt.

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts–april. Alternativt kan de sås i september–oktober og stå beskyttet, så de spirer det følgende forår. Dæk frøene let med jord, ca. 0,2 cm. De spirer normalt efter 14–21 dage. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem og vokse.

Prikling/ompotning
Når de små planter har udviklet deres første rigtige blade, prikles de ud i individuelle potter. Det giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen når du prikler men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er ovre. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan sås direkte på voksestedet i maj, når jorden er varm og frostfri. Hold jorden jævnt fugtigt.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Når planterne har 3–4 bladpar, kan du knibe toppen af for at fremme busket vækst og flere blomsterstilke.

Gødning
Blåhat er nøjsom, men en let gødning i vækstsæsonen kan fremme blomstringen.

Vanding
Vand regelmæssigt i tørre perioder, især mens planterne etablerer sig. Når de er veletablerede, tåler de tørke.

Se komplette oplysninger

Knautia macedonica 'Watercolours'

Blåhat 'Watercolours' er en staude, der giver et væld af blomster i bløde nuancer af rød, rosa, lilla og blå. Planterne bliver omkring 60–80 cm høje og egner sig godt både i skærehaven og som snitblomst. Den er nem at dyrke, insektvenlig og blomstrer længe, hvilket gør den til en god stabil plante i både bede og buketter.

(Billedet er lånt da mine egne planter først blomstrer i 2026, altså året efter de er sået)

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.