Gå til produktoplysninger
1 af 6

Brudeslør 'Govent Garden'

Brudeslør 'Govent Garden'

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Gypsophila elegans 'Govent Garden'

Brudeslør 'Govent Garden' er en etårig sommerblomst, der udvikler smukke hvide blomster i lette skyer. De hvide blomster er lidt større end hvad vi sædvanligt kender fra brudeslør. Denne variant af brudeslør er velegnet til både skærehave og buketter, hvor den giver et luftigt og fint udtryk. Sorten er nem at dyrke og blomstrer hurtigt, hvilket gør den til en god ledsagerplante blandt andre sommerblomster.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

✅ På lager Levering 2–3 hverdage

Type: 1-årig sommerblomst

Farve: Hvid

Højde: 60-80 cm

Sådybde: 0,2 cm (skal blot dækkes let)

Spiretid: 10–20 dage

Forspiring: Marts-april

Direkte såning: Maj-juli

Planteafstand: 20-25 cm

Blomstringsperiode: Juni–august

Vaseliv: 5–7 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er allermest friske. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 40 stk.

Brudeslør 'Govent Garden' er en klassisk snitblomst, som giver luftige fyld i buketter. Den egner sig godt i skærehaven, hvor den kan dyrkes sammen med andre sommerblomster. Du vil opleve, at planten blomstrer hurtigt, men den er ikke en "cut and come again" sort – den giver én stor blomstring. Hvis du ønsker blomster gennem hele sommeren, kan du sagtens som jeg, så i flere omgange og du har den hele tiden i haven og kan bruge som buketfyld.

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts-april. Sås i små potter eller bakker med såjord og dækkes let med jord, ca. 0,2 cm. De spirer normalt efter 10–20 dage ved varme temperaturer. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Når planterne har dannet deres første rigtige blade, prikles de i individuelle potter. Dette giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen når du prikler men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan også sås direkte på voksestedet i maj, når jorden er varm og frostfri. Hold jorden jævnt fugtigt. Så gerne igen senere, så du kan klippe blomster over en længere periode.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Knibning er normalt ikke nødvendig for brudeslør, da planten naturligt danner mange forgreninger.

Gødning
Giv kun let gødning, da for meget næring kan resultere i flere blade end blomster.

Vanding
Vand regelmæssigt i tørre perioder, men undgå at overvande. Planten trives bedst i veldrænet jord og tåler en vis tørke.

Se komplette oplysninger

Gypsophila elegans 'Govent Garden'

Brudeslør 'Govent Garden' er en etårig sommerblomst, der udvikler smukke hvide blomster i lette skyer. De hvide blomster er lidt større end hvad vi sædvanligt kender fra brudeslør. Denne variant af brudeslør er velegnet til både skærehave og buketter, hvor den giver et luftigt og fint udtryk. Sorten er nem at dyrke og blomstrer hurtigt, hvilket gør den til en god ledsagerplante blandt andre sommerblomster.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.