Gå til produktoplysninger
1 af 7

Frøkenhat 'Zinderella Lilac' - frø

Frøkenhat 'Zinderella Lilac' - frø

Normalpris 34,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Udsolgt

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Zinnia elegans 'Zinderella Lilac'

Frøkenhat 'Zinderella Lilac' er en helt særlig zinnia med yndige blomster i bløde nuancer af lilla, rosa og støvet pink omkring et mørkere centrum. Farven kan variere fint fra blomst til blomst, og det giver planten et levende udtryk med masser af variation. De mest karakteristiske blomster har Zinderella-seriens særlige scabiosaform med en tæt, pjusket midte omgivet af en krans af større kronblade, mens andre blomster kan være mere enkle.

'Zinderella Lilac' er rigtig fin til buketter, og en virkelig skøn blomst til skærehaven.

Frøkenhat blomstrer længe i haven, så du kan plukke blomster i rigtig mange uger.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.

✅ På lager Levering 2–4 hverdage

Type: 1-årig sommerblomst frø

Farve: Lilla

Højde: 65 - 75 cm

Sådybde: 0,5 cm

Spiretid: 7–14 dage

Forspiring: marts – maj

Direkte såning: maj

Planteafstand: 25–30 cm

Blomstringsperiode: juli–oktober

Vaseliv: 7–10 dage. Sørg for at stænglerne er helt stive, når du plukker, da bløde stængler hurtigt vil hænge i vasen. Skift vand ofte for bedst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: fuld sol, varm og veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 25 stk.

Du kan knibe topskuddet af, når planterne er 10–15 cm høje og har mindst 2–3 sæt rigtige blade, hvis du ønsker flere sideskud og blomsterstilke. Frøkenhat er en 'cut and come again'-plante, så jo mere du plukker, desto flere nye blomster kan planten danne gennem sommeren.
Frøkenhat skal du ikke plante ud eller så direkte for tidligt, da den ikke trives i koldt vejr.

Du kan også bruge blomsterbladene til fx. kagepynt.

Vil du vide, om blomsten er klar til at blive plukket, så lav en lille 'wiggle-test'. Du skal tage tag fat på stænglen under blomsterhovedet og giv det et let ryst. Hvis stænglen vugger blødt, er den endnu for umoden – men står den fast og stærk, er blomsten klar til buketten.

Dyrkningsvejledning for Frøkenhat

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts–maj. Sås i små potter eller bakker med såjord og dækkes let med jord, ca. 0,5 cm. De spirer normalt efter en til to uger ved varme temperaturer. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Hvis du har bredsået frøene i en bakke, prikles de små planter forsigtigt over i hver sin lille potte eller celle, når de har fået deres første rigtige blade og er store nok til at håndtere. Undgå at tage fat i stænglen men kun på selve bladet.
Har du sået frøene enkeltvis eller med få frø i små potter eller celler, er prikling ikke altid nødvendig. Lad i stedet planterne vokse videre og pot dem først om, hvis rødderne har brug for mere plads eller hvis deres udvikling er gået i stå, så kan de have brug for jord med mere næring i.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Frøkenhat tåler ikke frost, og selv lave temperaturer kan hæmme væksten. Det er derfor bedre at vente lidt længere end at risikere at plante dem for tidligt ud.

Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan også sås direkte på voksestedet i maj, når jorden er varm og frostfri. Hold jorden jævnt fugtigt.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Når dine planter er ca. 10-15 cm høje og har mindst 2-3 sæt voksenblade (ikke kimblade), kan du knibe topskuddet af lige over et bladpar. Det fremmer forgrening og giver flere blomster.

Gødning
Frøkenhat har gavn af regelmæssig gødning gennem sæsonen, da det understøtter en rig blomstring.

Vanding
Vand planterne jævnligt, især i tørre perioder, men undgå at overvande. Frøkenhat trives i varme og tåler tørke bedre end mange andre sommerblomster.

Se komplette oplysninger

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Zinnia elegans 'Zinderella Lilac'

Frøkenhat 'Zinderella Lilac' er en helt særlig zinnia med yndige blomster i bløde nuancer af lilla, rosa og støvet pink omkring et mørkere centrum. Farven kan variere fint fra blomst til blomst, og det giver planten et levende udtryk med masser af variation. De mest karakteristiske blomster har Zinderella-seriens særlige scabiosaform med en tæt, pjusket midte omgivet af en krans af større kronblade, mens andre blomster kan være mere enkle.

'Zinderella Lilac' er rigtig fin til buketter, og en virkelig skøn blomst til skærehaven.

Frøkenhat blomstrer længe i haven, så du kan plukke blomster i rigtig mange uger.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.