Gå til produktoplysninger
1 af 7

Kongelys ‘Album’

Kongelys ‘Album’

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Verbascum nigrum var. album

Kongelys album er en hvidblomstret variant. Den er en kortlivet staude, som danner en kraftig, opret vækst med store bladrosetter og høje stængler fyldt med blomster i ren hvid. Blomsterne sidder tæt. Denne variant, er den mest ranke og aks-prægede, med færre sidegrene. Det er en kraftig plante, og blomstringen sker hovedsageligt på de oprette spir uden meget forgrening. De lysende aks står smukt i staudebedet og blomstrer i juni–august. Planten tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter og giver et markant, lodret element i haven.

De 3 kongelys; Nigrum var. album, chaixii og chaixii f. album 'Wedding Candles' er umiddelbart meget identiske. Alle tre har hvide/cremede blomster med lilla støvdragere – nigrum var. album står mest rank og enkel, chaixii er lidt mere luftig og forgrenet, mens 'Wedding Candle' er den mest fyldige med tydeligt lys-formede blomsteraks.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

✅ På lager Levering 2–3 hverdage

Type: Kortlivet staude, selvsår sig gerne

Farve: Hvid

Højde: 80–100 cm

Sådybde: 0,2 cm (dækkes let)

Spiretid: 14–30 dage

Forspiring: Marts–april (anbefales)

Direkte såning: Maj–juni på voksestedet (spiringsprocenten kan være lav)

Planteafstand: 30–40 cm

Blomstringsperiode: Juni–august

Vaseliv: 5–6 dage. Klip stænglerne, når halvdelen af blomsterne på aksen er sprunget ud.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, trives i veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 50 stk.

Kongelys album har en rank og opret vækstform med høje blomsterstængler, som gør den ideel til at skabe højde i staudebedet. Den er en kortlivet staude, som oftest lever 2–3 år, men den selvsår sig villigt, så den kan dukke op igen i haven år efter år når du bare lader nogle frøstande stå og smide frø. Planten er nøjsom og kræver kun minimal pasning, når den først er etableret. Klipper du de afblomstrede aks væk, kan de sætte en ny omgang blomster.

Forspiring
Så frøene indendørs i marts–april i små potter eller bakker med såjord. Dæk frøene let med jord (ca. 0,2 cm). Spiringen kan tage 2–4 uger.

Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Når planterne har dannet deres første rigtige blade, kan du prikle dem i egne potter. Dette giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen når du prikler men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan sås direkte på voksestedet i maj–juni, men spiringsprocenten er ofte lav. Forspiring anbefales for et mere sikkert resultat.

Vanding og gødning
Kongelys album kræver kun lidt vand, når den først er etableret. Den trives bedst i mager jord og har sjældent behov for gødning.

Pasning
Fjern visne blomsterstængler efter blomstring for et ryddeligt udtryk, eller lad dem stå for selvsåning og som vinterstruktur.

Se komplette oplysninger

Verbascum nigrum var. album

Kongelys album er en hvidblomstret variant. Den er en kortlivet staude, som danner en kraftig, opret vækst med store bladrosetter og høje stængler fyldt med blomster i ren hvid. Blomsterne sidder tæt. Denne variant, er den mest ranke og aks-prægede, med færre sidegrene. Det er en kraftig plante, og blomstringen sker hovedsageligt på de oprette spir uden meget forgrening. De lysende aks står smukt i staudebedet og blomstrer i juni–august. Planten tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter og giver et markant, lodret element i haven.

De 3 kongelys; Nigrum var. album, chaixii og chaixii f. album 'Wedding Candles' er umiddelbart meget identiske. Alle tre har hvide/cremede blomster med lilla støvdragere – nigrum var. album står mest rank og enkel, chaixii er lidt mere luftig og forgrenet, mens 'Wedding Candle' er den mest fyldige med tydeligt lys-formede blomsteraks.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.