Gå til produktoplysninger
1 af 5

Ridderspore 'Casablanca White' - frø

Ridderspore 'Casablanca White' - frø

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Udsolgt

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Delphinium x belladonna 'Casablanca'

'Casablanca' er en yndig ridderspore med rene hvide blomster, der sidder let fordelt på de forgrenede blomsterstængler. I forhold til mange af de klassiske, meget høje riddersporer har Belladonna-typen en lavere og mere forgrenet vækst, som giver planten et lettere og mere naturligt udtryk.

De hvide blomster er fine både i staudebedet og i skærehaven, hvor de luftige stængler er skønne mellem andre sommerblomster. Planten er flerårig og kan med tiden udvikle sig til en flot, blomstringsrig tue. Jeg synes, riddersporer er noget af det yndigste, man kan have i haven, og den hvide 'Casablanca' har et særligt let og fint udtryk.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.

✅ På lager Levering 2–4 hverdage

Type: Staude frø

Farve: Hvid

Højde: 80-100 cm.

Sådybde: 0,3–0,5 cm

Spiretid: 21–50 dage (kuldebehandling kan fremme spiringen)

Forspiring: Marts–april og September-oktober

Direkte såning: September-oktober

Planteafstand: 30-40 cm

Blomstringsperiode: Juni–august, fuld blomstring året efter såning

Vaseliv: 5–7 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er allermest friske. Pluk når ca. en tredjedel af blomsterne nederst på akset er sprunget ud, mens resten stadig er i knop. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol til let halvskygge, næringsrig og veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 40 stk.

Bemærk: Ridderspore er giftig ved indtagelse, især frø og frøstande, og plantesaften kan irritere huden. Brug handsker ved håndtering, og hold planten væk fra børn og dyr.

'Casablanca White' er en klassisk stauderidderspore, der kommer igen år efter år. Du vil opleve, at de tiltrækker bier og sommerfugle og skaber et smukt blikfang i haven. Ridderspore har tunge stængler, så planterne har bedst af at få støtte, især i blæsende haver.

Kuldebehandling

Frø af flerårig ridderspore kan spire uden kuldebehandling, men en kuldeperiode kan fremme spiringen og gøre den mere ensartet. Kuldebehandling er derfor ikke nødvendig, men kan være en fordel, hvis du gerne vil hjælpe spiringen på vej.

Vil du kuldebehandle frøene, kan du så dem i fugtig såjord, dække dem ganske let med jord eller vermiculite og stille såbakken i en lukket plastpose i køleskabet ved omkring 4 °C i 2–3 uger. Sørg for, at jorden holdes let fugtig under kuldebehandlingen.

Derefter stilles såbakken lyst ved 15–18 °C. Vælger du at springe kuldebehandlingen over, kan du så frøene direkte ved samme temperatur. Spiringen kan være lidt langsommere eller mere uens uden kuldebehandling, så hav tålmodighed og giv frøene god tid.

Frøene kan også sås fra sensommeren og ind i efteråret, eksempelvis fra august til oktober. Så frøene i små potter eller bakker, dæk dem let, og hold jorden fugtig under spiringen.
Efter fremspiring skal de små planter stå lyst og køligt. Lad dem overvintre et beskyttet sted, eksempelvis i et uopvarmet drivhus, en mistbænk eller et andet køligt sted, hvor de er beskyttet mod hård frost og store mængder vinterregn.
Vand sparsomt gennem vinteren, så jorden ikke tørrer helt ud, men undgå især, at potterne står konstant våde. Planterne kan plantes ud på deres blivende voksested det følgende forår.
Efterårssåning giver ofte tidligere og kraftigere planter samt en længere blomstringsperiode.

Dyrkningsvejledning for Ridderspore

Forspiring

Frøene kan forspires indendørs fra februar og i løbet af marts og april måned. Tidlig forspiring giver planterne en længere vækstsæson og den bedste mulighed for at blomstre allerede det første år.

Så frøene i små potter eller såbakker med fugtig såjord, og dæk dem let med 0,3–0,5 cm jord eller vermiculite. Frøene spirer bedst ved en temperatur omkring 15–18 °C. Spiringen kan tage 14–56 dage og være lidt uens, så vær tålmodig, hvis ikke alle frø kommer frem samtidig.
Forspiring giver dig mulighed for at følge planternes udvikling fra de første små spirer og plante dem ud, når de er blevet robuste nok til forholdene udenfor. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Kuldebehandling

Frø af flerårig ridderspore kan spire uden kuldebehandling, men en kuldeperiode kan fremme spiringen og gøre den mere ensartet. Kuldebehandling er derfor ikke nødvendig, men kan være en fordel, hvis du gerne vil hjælpe spiringen på vej.

Vil du kuldebehandle frøene, kan du så dem i fugtig såjord, dække dem ganske let med jord eller vermiculite og stille såbakken i en lukket plastpose i køleskabet ved omkring 4 °C i 2–3 uger. Sørg for, at jorden holdes let fugtig under kuldebehandlingen.

Derefter stilles såbakken lyst ved 15–18 °C. Vælger du at springe kuldebehandlingen over, kan du så frøene direkte ved samme temperatur. Spiringen kan være lidt langsommere eller mere uens uden kuldebehandling, så hav tålmodighed og giv frøene god tid.

Prikling og ompotning
Hvis du har bredsået frøene i en bakke, prikles de små planter forsigtigt over i hver sin lille potte eller celle, når de har fået deres første rigtige blade og er store nok til at håndtere. Undgå at tage fat i stænglen men kun på selve bladet.
Har du sået frøene enkeltvis eller med få frø i små potter eller celler, er prikling ikke altid nødvendig. Lad i stedet planterne vokse videre og pot dem først om, hvis rødderne har brug for mere plads eller hvis deres udvikling er gået i stå, så kan de have brug for jord med mere næring i.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan også sås direkte på voksestedet fra april og i løbet af maj måned. Så dem cirka 0,3–0,5 cm dybt i løs, veldrænet jord, og hold jorden jævnt fugtig under spiringen.
Direkte såning er en enkel metode, men planterne får en kortere vækstsæson end planter, der er forspiret tidligt. Hvis du gerne vil have størst mulig chance for blomstring allerede det første år, vil jeg derfor vælge forspiring. Ved senere såning skal du regne med, at planten først for alvor blomstrer den følgende sæson.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Knibning er ikke nødvendig, men du kan fjerne sideskud for at få længere og mere lige hovedstængler til buketter. Hvis du lader sideskuddene udvikle sig, får du flere blomsteraks per plante.

Gødning
Stauderiddersporer er næringskrævende og trives bedst, når de får tilstrækkelig næring gennem vækstsæsonen.

Vanding
Hold jorden jævnt fugtig, især i tørre perioder. Sørg for veldrænet jord for at undgå, at planterne står i vand.

Se komplette oplysninger

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster