Gå til produktoplysninger
1 af 6

Skabiose ‘Snowmaiden’

Skabiose ‘Snowmaiden’

Normalpris 32,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Solgt

Scabiosa atropurpurea ‘Snowmaiden’

Skabiose ’Snowmaiden’ har elegante, rene hvide blomster. Skabiose er en skøn plante der blomstrer meget længe i haven, og du kan plukke mange blomster ind til dine buketter.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

✅ På lager Levering 2–3 hverdage

Type: 1-årig sommerblomst frø

Farve: Hvid

Højde: 80–90 cm

Sådybde: 0,3 cm

Spiretid: 10–20 dage

Forspiring: Marts–april

Direkte såning: Maj

Planteafstand: 20–25 cm

Blomstringsperiode: Juli–oktober

Vaseliv: 6–8 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er mest friske. Det er bedst at høste, når blomsterne er næsten helt udsprungne, men midten stadig ser frisk og fast ud. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, trives bedst i veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 25 stk.

Skabiose er klassiske snitblomster, der giver et let og naturligt udtryk i buketter. Sorten ’Snowmaiden’ bidrager med lys og renhed, som løfter helheden i blandede buketter.
Hvis du klipper de visne blomster af løbende, stimuleres planten til at sætte nye knopper, og du får et længere blomsterflor. Den kan selvså sig. Skabiose tiltrækker desuden bier, sommerfugle og andre bestøvere, hvilket gør haven mere levende.

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts–april. Sås i små potter eller bakker med såjord og dækkes let med jord, ca. 0,3 cm. Spiring sker typisk efter 10–20 dage ved 15-21 °C. Sørg jævn fugtighed under spiringen. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling og ompotning
Når planterne har dannet deres første rigtige blade, kan du prikle dem i egne potter. Dette giver rødderne bedre plads og gør planterne mere robuste. Undgå at tage fat i stænglen når du prikler men kun på selve bladet.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre, som regel i slutningen af maj. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan også sås direkte på voksestedet i maj, når jorden er varm og frostfri. Hold jorden jævnt fugtigt.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Når planterne er ca. 8–10 cm høje, eller har 3–4 bladpar, kan du knibe topskuddet af lige over et bladpar. Det fremmer sideskud, giver en mere kompakt plante og flere blomsterstilke.

Gødning
Regelmæssig gødning gennem vækstsæsonen understøtter en rig blomstring.

Vanding
Vand jævnligt, især i tørre perioder. Planterne trives bedst i veldrænet jord, men tåler ikke at stå for tørt over længere tid.

Se komplette oplysninger

Scabiosa atropurpurea ‘Snowmaiden’

Skabiose ’Snowmaiden’ har elegante, rene hvide blomster. Skabiose er en skøn plante der blomstrer meget længe i haven, og du kan plukke mange blomster ind til dine buketter.

Alle billeder du ser, er taget af blomster dyrket i min egen skærehave.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.