Gå til produktoplysninger
1 af 7

Sommerasters 'Unicum White' - frø

Sommerasters 'Unicum White' - frø

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris
Udsolgt

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Callistephus chinensis 'Unicum White'

'Unicum White' er en sommerasters med store, fyldte, hvide blomster og lange, smalle kronblade, der giver blomsten et let og næsten nåleformet udtryk. Blomsterne bliver omkring 8–10 cm i diameter og skiller sig tydeligt ud fra de mere klassiske, tætte astersformer.
Planterne vokser opret og forgrenet og danner flere blomsterstængler gennem sensommeren. De rene hvide blomster er fine i skærehaven og giver en anderledes form og struktur i buketter.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.

✅ På lager Levering 2–4 hverdage

Type: 1-årig sommerblomst frø

Farve: Hvid

Højde: 50 - 70 cm

Sådybde: 0,3 cm. (dækkes let)

Spiretid: 10–14 dage

Forspiring: Marts–april

Direkte såning: Maj

Planteafstand: 25–30 cm

Blomstringsperiode: Juli–september

Vaseliv: 7-10 dage. Pluk blomsterne tidligt om morgenen, når de er allermest friske. Det er bedst at høste, når blomsterne lige er sprunget ud, men stadig faste. Skift vand ofte for længst holdbarhed.

Lys og vækstforhold: Fuld sol, næringsrig og veldrænet jord

Antal blomsterfrø i posen: 40 stk.

Når planterne er 10–15 cm høje, kan du vælge at knibe topskuddet af for at fremme en mere busket vækst. Det er dog ikke nødvendigt, da planterne naturligt forgrener sig og danner flere blomsterstængler gennem sæsonen.

Pluk blomsterne løbende, når de yderste kronblade begynder at folde sig ud. Fjern også visne blomster, hvis du ønsker at holde planterne i blomstring længst muligt.

Du vil opdage, at sommerasters tiltrækker både sommerfugle og bier, og det gør haven ekstra levende.

Dyrkningsvejledning for Sommerasters

Forspiring
Frøene kan forspires indendørs i marts–april. Sås i små potter eller bakker med såjord og dækkes let med jord, ca. 0,5 cm. De spirer normalt efter 10–14 dage ved stuetemperatur. Når spirerne er kommet frem, er det vigtigt, at de både får meget lys og står lidt køligere, så de ikke bliver ranglede. Forspiring giver et forspring i blomstringen og sikrer sunde, stærke planter, som er klar til at blive plantet ud. Forspiring er også en fordel for de blomsterfrø, som har en lang udviklingstid, og de blomsterfrø, der er varmekrævende. Der er flere arbejdsgange ved at forspire, men vi er mange, der synes, at det er det hele værd at se frøene spire frem, vokse og få mulighed for at plukke blomster lidt tidligere.

Prikling/ompotning
Hvis du har bredsået frøene i en bakke, prikles de små planter forsigtigt over i hver sin lille potte eller celle, når de har fået deres første rigtige blade og er store nok til at håndtere. Undgå at tage fat i stænglen men kun på selve bladet.
Har du sået frøene enkeltvis eller med få frø i små potter eller celler, er prikling ikke altid nødvendig. Lad i stedet planterne vokse videre og pot dem først om, hvis rødderne har brug for mere plads eller hvis deres udvikling er gået i stå, så kan de have brug for jord med mere næring i.

Udplantning
Planterne udplantes på friland, når risikoen for nattefrost er ovre, typisk i maj. Sommerasters tåler ikke frost, og selv lave temperaturer kan hæmme væksten. Før udplantning er det en fordel at hærde planterne af. Det betyder, at du i 7–10 dage gradvist vænner dem til udendørslivet ved at stille dem udenfor nogle timer hver dag. Start et lunt, skyggefuldt sted og øg tiden samt lysmængden dag for dag. På den måde undgår du, at de får et chok, når de plantes ud, og du får mere robuste planter.

Direkte såning
Frøene kan også sås direkte på voksestedet i maj, når jorden er varm og frostfri. Hold jorden jævnt fugtigt.

Direkte såning er nemmere, kræver ingen udstyr eller plads indendørs, og giver planter, der fra starten tilpasser sig forholdene på voksestedet. Det er dog almindeligt, at spireprocenten er lidt lavere ved direkte såning end ved forspiring. Det skyldes forhold som temperatur, fugtighed og smådyr i jorden – ikke frøenes kvalitet. Man kan med fordel så lidt flere frø end nødvendigt for at sikre et bedre resultat.

Knibning
Når planterne er ca. 10 - 15 cm høje, kan du knibe topskuddet af. Det fremmer sideskud, giver en mere kompakt plante og flere blomster.

Gødning
Sommerasters har gavn af regelmæssig gødning gennem sæsonen, da det understøtter en rig blomstring.

Vanding
Vand planterne jævnligt, især i tørre perioder. Sørg for, at jorden er veldrænet, da de ikke bryder sig om at stå for vådt.

Se komplette oplysninger

Vi sender din ordre inden for 2 hverdage.

Alle frøposer pakkes med omhu og kærlighed – så din pakke når trygt frem til dig.

Her på siden kan du læse min uddybende dyrkningsvejledning præcis til den blomst du kigger på. Derudover har jeg lavet denne mere omfattende generelle guide:

Dyrk sommerblomster fra frø - komplet guide til såning og pasning

Mere nyttig viden:

Opbevaring og Holdbarhed af blomsterfrø.

Skal jeg forspire blomsterfrø eller skal jeg så dem direkte?

Prøv at dyrke dine blomsterfrø i krukker til terrassen

Inspiration til buketter:
Se hvordan blomster kan sammensættes→ Buket forslag med sommerblomster

Fakta og guide til din blomsterhave og skærehave

Callistephus chinensis 'Unicum White'

'Unicum White' er en sommerasters med store, fyldte, hvide blomster og lange, smalle kronblade, der giver blomsten et let og næsten nåleformet udtryk. Blomsterne bliver omkring 8–10 cm i diameter og skiller sig tydeligt ud fra de mere klassiske, tætte astersformer.
Planterne vokser opret og forgrenet og danner flere blomsterstængler gennem sensommeren. De rene hvide blomster er fine i skærehaven og giver en anderledes form og struktur i buketter.

Her i frøbutikken ser du kun rigtige blomster fra egen skærehave – dyrket og fotograferet, som de ser ud i virkeligheden.